Designidé 3

Jeg har arbejdet lidt på et nyt design. Hvis jeg kunne kode fra bunden, skulle det se sådan her ud. Jeg er meget glad for det her look.
Det er meget mig. Jeg elsker stærke farver og striber, og så kan jeg godt lide ideen med kasserne som posts, så det er mere overskueligt end en lang række, man skal scrole ned igennem for at se.
Derudover er farverne meget lig det jeg ønsker i mit nuværende tema.
_________________________________________________________________________________
Mock-up
Jeg har 2 bud på, hvad der skal laves om ved det nuværende tema. Der kommer mere hen ad vejen:
- Når man på forsiden holder pilen hen over posts, skal de forstørres og vise sidens indhold. Det giver en overskuelig struktur, hvor man hurtigt kan orientere sig om, hvilke pages eller posts man vil se nærmere på. På nuværende tidspunkt skal man klikke sig ind på hver post, for at se hvad det handler om.

- Jeg har tilføjet datoer (og vendt dem om) for hvornår nye indlæg bliver uploadet på siderne. Det gør det lidt lettere at følge med i processen med f.eks. semesterprojektet i interaktionsdesign.

_________________________________________________________________________________
Wireframe
_________________________________________________________________________________
Blueprint – Foreløbigt udtryk.

_________________________________________________________________________________
Designidé 2

Jeg er faktisk blevet ret glad for mit nye tema, men jeg har nogle forskellige ændringer eller forslag til ændringer i temaet:
- Farverne skal være mere skrigende/klare. De nuværende farver er meget støvede, indeholder for meget sort. Farverne skal springe lige i hovedet på læseren og fange denne.
- Jeg vil gerne have fonten Courier New i stedet for Ariel, fordi den giver en bedre kontrast til de skarpe linjer og firkanter. Udtrykket er for kantet og kedeligt med ariel, hvorimod courier er dejlig blød og retro-agtig.
- Det nyeste indlæg også på pages skal ligeledes vises i farvekasser.
- Sidebaren skal justeres og måske også puttes i farvekasser, måske i nogle mindre end de andre, men måske bliver det for meget.
- I mit wireframe under opgaver kan man se hvordan opbygningen skal se ud med det her tema.
- Derudover kunne jeg godt tænke mig at vende datoerne så de passer til danske forhold (!) og bibeholde dem, når man klikker sig ind på post og pages. Så man hele tiden kan se, hvornår de forskellige indlæg er lagt op.
_________________________________________________________________________________
Designidé 1

Jeg har en forestilling om at collagen af ord skal være helt tæt og større, med en masse emner og kommentarer. Måske skal de ikke alle sammen være aktive, måske skal nogle bare være stikord omkring uddannelsen, og nogle skal så være aktive posts eller pages.